You are here

Intranet på slankekur

Arrangementet er afholdt

Invitationen til mødet var:

Hør og del viden om effektiv oprydning i knopskudt intranet.
Erfa-møde hos Nordea
Strandgade 3, 1401 København K
______________

Næsten alle virksomheder kender til problemer med ukoordineret knopskydning og organisatorisk præget opbygning af indholdet på intranettet. Men selv om mange erkender problemerne, så kan det være vanskeligt at skære til benet og skabe en ny og mere brugervenlig struktur.

I Nordea var det to kommunikationskonsulenter, der tog initiativet ved at sætte fokus på et afgrænset område: Internal Services, som indeholdt en lang række praktiske informationer, som var relevante for alle medarbejdere i Nordea. Opbygningen var tydeligt præget af at indholdsansvaret var fordelt mellem to organisatoriske enheder og fire landekontorer, der kun i begrænset omfang koordinerede deres arbejde.

Via et tre-måneders projekt med 1½ fuldtids resurse blev projektet først ’solgt ind’ til indholdsejerne, og der blev derefter gennemført en radikal ændring af den organisatoriske opbygning til en ren emnemæssig opbygning. Samtidigt skete der en reduktion af antal sider fra 400 til 100.

Kommunikationskonsulenterne Sascha Vibeke Schrader og Marianne Laursen fra Nordea vil på mødet fortælle om processen og vise resultaterne af arbejdet. Vi vil bl.a. høre om udfordringerne med at synliggøre og standardisere meget forskellige processer på tværs af de skandinaviske lande. På mødet vil vi også inddrage og diskutere deltagernes egne erfaringer.

Se Saschas brugerprofil og Nordeas intranetprofil her på Intra2’s ekstranet (forudsætter at du er medlem og har adgang til Intra2's ekstranet)

Om Nordea
Nordea har ca. 11 mio. kunder, omkring 1.400 filialer, mere end 30.000 medarbejdere og er blandt de ti største universalbanker i Europa målt på markedsværdi. Læs mere på www.nordea.dk.

Signups closed for this event